Friday the 19th of August 2005 / kl 19:00 / GRATIS entre
Tribeca Tunes

Nyt navn, samme idé

Nød du Int.Karate + og muligheden for at dyrke al den musik, radioen og Jomfru Ane Gade ikke tør lukke indendøre, så bør du tjekke Tribeca Tunes ud. Den alternative rockmusik står netop nu i fuld flor og blomstrer i hidtil ukendte farver og striber. Vi spiller det nye, det gamle og alt det andet. Fra Flaming Lips, Pixies og The Cure, over Dinosaur Jr, Scout Niblett og Frank Black, til Pavement, Sonic Youth og White Stripes.

Som altid er det ganske gratis - du får gæste-dj's fra 21-22, dansegulv og hyggesofaer hele aftenen, samt billige øl og drinks i baren. Og hvis du har mod på det måske en omgang prygl i bordfodbold - ja, selv dét er gratis...

Resident dj's: peter may og dj dreier

Gæste dj: Guldhammer vender plader fra bands, som har givet store koncerter på Roskilde Festival fra 1990 og frem til i dag. Fra God Machine til Daft Punk, over energiske Bad Religion og Hellacopters, til marathonshows som Neil Young og The Cure. Måske var du der selv - måske trækker Guldhammer dig tilbage til den solbeskinnede muddermark, de slidte Doc Martens, lige lukt ind i Grønt Telt eller op foran Orange Scene, præcis dén lørdag, hvor alt gik op i en højere musikalsk enhed.

Musikken starter kl. 21 - fri entré