Friday the 2nd of December 2005 / kl 18:06 / GRATIS entre
Heavy Hulen, del 666

Længes du også efter de gode gamle dage, da Megadeth var det vildeste pis, dine forældre skældte dig ud fordi du hørte Judas Priest, og du havde et Iron Maiden silkeflag hængende på væggen og et Slayer rygmærke på din slidte denimvest? Fanger du ofte dig selv i at snerre "ungdommen nutildags!", når du hører det gyselige rapmusik, folk kalder metal nu om stunder, og mener du iøvrigt at Metallica endegyldigt blev til et popband efter "Master of Puppets"?

Så synes vi at du skulle tilbringe aftenen til del 666 af det legendariske HEAVY HULEN, hvor DJs Kasper Knaldhætte, Rune Rundsav og Simon Skummel hærger med metal fra før verden gik af lave; en hyldest til en gylden alder hvor håret var stort og fornuften lille.

Entre: Som sidste gang, 0 kr,- for folk i passende heavy-påklædning (blå denim, fan-shirts fra metallens guldalder, osv.), 20 kr,- for folk i (n)utidig metal-påklædning (Marilyn Manson fan-shirts, Slipknot kasket, osv.) og 10 kr,- for alle andre.

HEAVY HULEN: FORDI LIVET ER FOR KORT TIL AT LÆGGE GOTISK MAKEUP.