Friday the 10th of March 2006 / kl 17:00 / GRATIS entre
8. marts-uge 06: Tør De gå først?

8. marts-uge 06: ti-fr 7.-10. marts: Her vil vi heller ikke nøjes med 8. marts!

8. Marts-gruppen har igen i år valgt at afholde en hel 8. marts-uge, hvor der i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag sættes fokus på køn og ulighed.

Vi afslutter 8. marts-uge 06 med fest og musik.

Aftenen begynder omkring kl. 18 med vegansk folkekøkken. Husk tilmelding. Under maden vil Karin Busk stå for en festforelæsning, der på en sjov og lærerig måde sætter diskussionerne omkring feminisme på spidsen.

Titlen er Fagre lyserøde kvindeverden.

Erna Taverna er værtshusholderske af guds nåde, altså har hun sin egen lille Taverna med stamkunder og det hele. Erna er et meget engageret menneske, og når der er ufred i verden eller tossede politikere ikke kan få sagt undskyld, rykker hun i marken. Altså ud til offentlige eller private fester, møder og sammenkomster for at få sat skik på verdenssituationen.

Erna Taverna krydrer sin politiske satire med gamle revysange og mange andre gode sangskatte. Hr. Iwersen akkompagnerer Fru Erna.

Efter maden byder 1000Fryd på koncert. Lokalkendte Peter Jordal indleder, inden den amerikanske singer-songwriter Jason Anderson folder sig ud på 1000Fryds scene.

Hele programmet for 8. marts-uge 06 finder du på www.8marts-gruppen.net.

8. Marts-gruppen er en flok unge feminister i Aalborg - af både hankøn og hunkøn. Gruppen stabler arrangementer på benene, med henblik på at skabe en debat om og sætte fokus på behovet for feminisme og ligestilling.