BEVAR 1000FRYD! (ENGLISH BELOW)

Vi har fået påbud fra kommunen om, at vi ikke længere må spille højt til koncerter - i praksis vil vi ikke længere kunne spille livemusik, hvilket er grundlaget for vores driftstøtte og eksistens.

Nabobygningen er opført med utilstrækkelig lydisolering, og under byggeriet advarede vi om, at det kunne føre til problemer, og det er nu gået i opfyldelse.

Vi har en underskriftskampagne her - https://www.skrivunder.net/bevar_1000fryd


SAVE 1000FRYD!

We have received a request from the municipality, stating that we can no longer play loud music at concerts - this means in practice that we can no longer play livemusic, which is the bedrock of our existence.

The neighboring apartments have bad sound isolation, which is something we warned about, when they constructed it.

There is a signature campaign here - https://www.skrivunder.net/bevar_1000fryd

Moments

Throughout the past 40 years, many people have had personal and shared experiences at 1000fryd!

We want to save 1000fryd, because it is full of history and it contributes greatly to the cultural life in Aalborg.

Saturday the 25th of November 2006 / kl 20:00 / GRATIS entre
Duné (dk)
Joy L. (dk)
Team Karate Soundsystem (dk)


DET ELEKTRISKE BAROMETERS FØDSELSDAG!

Så blev det den tid på året hvor vores allesammens yndlingsbarn fylder år. Det eneste program på P3, som man for alvor kan ligge søvnløs over i forventningens glæde i dagevis!. Du kan læse mere om det her på http://www.dr.dk/skum/barometer/

Så kom og lad os fejre det på behørig vis med et...

Indierock Attack!!

Dúné [Dyné] spiller en hybrid af rock, kliniske synthflader og højenergisk impulsivitet! Bandet henter elementer fra både 70’ernes punk, 80’ernes pop og 90’ernes indierock. Det hele samles i Dúnés eget nutidige udtryk – Indielectrock.

Joy Lieberkind er skam også med på vognen. De to venner Jakob og Oliver mødtes en fredag eftermiddag omkring en 4-spors båndoptager, nogle synthezisere og en trommemaskine. Telefonen ringede, det var et opkald om en fest, sangen we're going to a party -yeah! blev indsunget gennem et par hovedtelefoner og et nyt band var født. I 4 år har Joy Lieberkind spyttet kæk synth-rock ud gennem døren til lejligheden på Vesterbro, og var i december 2005 klar med debut LP’en My guitar plays your name; en art opsamlings plade med numre fra lo-fi starten i 2001 til 2005. Under mottoet ’et analogt elektro-lo-fi band møder verden’, er Joy Lieberkind klar til at gøre dit bekendtskab.

Live shows reviewed:

”Under samtlige af Dunès 45 minutter af synthlyde i både den syrede og blødere ende, metallisk huggende guitarriff og tænderskærende intense og næsten desperate vokalmanifestationer fra Mattias Kolstrup holdes et manisk energiniveau. Uden at det kommer til at gå ud over de for mig ukendte, men fængende melodier, som dog trues lidt af det tordnende lydniveau. Men det var lige meget; det var energien, der trak fremad. Og kulminerede i de sidste ti minutter af koncerten. Vandkaskader fra medbragte vandflasker slynges og sprøjtes ud over publikum af de fantastiske 7, forsangeren dejser om, bliver overdænget med vand, lyset fanges i forstøvede vanddråber som medlemmerne sprøjter ud over hinanden og kamerafolk, publikum og alt, hvad der er i nærheden. Sidste nummer spilles som én langt accelererende energibølge, og slutter, da lyset går ud og efterlader de to synth-spillere alene på scenen. Musikken toner ud, bifaldet brager op mod scenen. Koncerten begyndte med én mand midt på scenen og et tørt beat; nu er der en pige og en dreng i hver sin side, dryppende af vand, bøjet over deres keyboards. Det er som om alle er blevet lidt rigere. Spørgsmålet var: hvordan reagerer et band med en gennemsnitsalder på 17-18 år på enorme forventninger fra branche, kamerahold, et proppet spillested? Svaret er: De skider på det hele. Og gør det eftertrykkeligt.”

Showet er røgfrit!