Eric Boros kender vi fra Vialka, hvor han spiller en guitar og synger en sang så skøn og så vild som en guerillakæmper i musikbranchen. Han er en musiknomade, der har spillet i bare fødder i over fyrre lande. Som solo er Boros ved at have et ry som en ganske foranderlig og -underlig skikkelse. Han kan (indsæt en masse hiphop-adjektiver) det der!, og sørger for at lægge publikum ned som en fygende ørken.

Michael Barchel er kendt som (en) helvedes eksperimenterende kunstmusiker, der på avantgardistisk vis indfiltrerer utænkelige elementer i musikken og frembringer spændende og fornyende kompositioner, der indeholder et modkulturelt potentiale, idet musikken i sig selv stiller spørgsmålstegn til, hvad musik er.

Pol Mod Pol vil sørge for noisejihad, ud over det sædvanlige, uden trivielt pis. Den skumle bagmand har i en afgrund sagt, at det foruden meget andet er noget med kassettebånd og effektpedaler, og selvfølgelig en elastisk krop, der dingler i tide og utide med det spastiske, men højt konstruerede, larm. Og så er der jo Interzone - tjek www.myspace.com/intrzone

Røgfrit / No smoking