Tuesday the 19th of June 2007 / kl 12:00 / GRATIS entre
Queer Festival m/
DIY drag workshop
Folkekøkken &
Råbehest (lok)
Queer Cinema

Leg med dit køn og bliv drag king eller queen i godt selskab.

Vi har sat dagen af til at eksperimentere med skæg og skjorter, ladyshaver og læbestift. Lær at gå som en kvinde eller spytte som en mand, vi stiller den beauty-box og kyndig vejledning til rådighed.
Der vil være tøj og sko i begrænsede mængder, men ta gerne selv dit outfit og andet pynt med. For dem der er friske kan vi jo indtage byen i glad og samlet flok og afprøve vores nye køn.

Gå ikke glip af 'Råbehest'

Det er galt og det er lokalt! Råbehest er et sært dyr der lyder lidt af poesi og jazz.

******************************************

Queer9000 indtager byen fra d. 18-24 juni! Queer vil blive vendt og drejet gennem alt lige fra filosofiske debatter og udstillinger til syrede performances. Vær med til at udforske og debattere Queer, og følg med på queer9000.dk for opdateringer.

Queer er en strategi hvad enten man er bøsse/lesbisk/trans/bi/hetro eller noget helt andet. Det handler ikke om at kategorisere, men om at sabotere og redefinere alt som betegnes som normalt og endegyldigt korrekt. Queer er et perspektiv, en måde at se og gøre ting, et løbende opgør med kønsstereotyper og ensretning!

Uanset om du er nysgerrig eller Queer, så kom og vær med - der er hverken minimumskrav eller begrænsninger for afvigelser og udskejelser!

Har du lyst til at udstille/optræde/deltage/hjælpe så send fluks en mail til: queeraalborg@gmail.com

Queer9000 tager afstand fra sexisme, racisme og homofobi af en hver art.