Saturday the 21st of March 2020 / kl 20:00 / entre 50 DKK
tvivler Pre-Release Party
tvivler (DK)
and more

Facebook Event
Pre-sale ticket

TVIVLER

Morten Ogstrup Nielsen (bas) [Town Portal]
Thomas Feltheim (guitar) [Ex Obstacles, Ex Children of Fall]
Morten Clausen (trommer) [Ex Obstacles, Ex Children of Fall]
Thomas Burø (vokal) [Ex Lack]

Tvivler blev dannet i 2014 ud fra en ambition om at skrive hurtig, beskidt, vedkommende og voldsom musik. Den ambition blev i årene 2015 - 2017 udtrykt i udgivelsen af tre EP’er under titlen Negativ psykologi #1-3 og koncerter i Danmark, Tyskland, Frankrig, Tjekkiet og Slovakiet. I 2017 supportede Tvivler Dillinger Escape Plan, spillede på Roskilde festival og gik derefter i gang med at skrive, hvad der skulle blive til debutalbummet EGO (2020).

EGO en plade om mod og trods. Det er en plade om forhold og selvforhold, om knuder og indre uhyrligheder. Det er sange i det neoliberale København, sange fra det senmoderne liv, sange om indersiden af kapitalisme, om at holde ved uden at holde fast. Det er sange om at generobre livet fra håbløsheden. Det er en plade om at ville, om at forpligte sig på det, der er vigtigt.

Albummet er indspillet med Sune Kaarsberg og Christian Ankerstjerne i Black Tornado Studio, mixet af Scott Evans (Kowloon Walled City, Sleep, Wren, Less Art) og mastereret af Brad Boatright. Pladens fjorten sange bevæger sig fra lige på og hård hardcore punk henover ambiente droner til støjet rock: tromme, bas, guitar, stemme.

Hver sang er skåret ind til kernen; det er ren maksimalisme.

// EGO //

Udover nogle måske mere åbenlyse referencer til vores samtid, den komplet ubæredygtige senmodernitet, liberale kapitalisme, så refererer EGO også til vores kreative processer som band, hvor vi kontinuerligt selv er udfordret på balancen mellem det at være en gruppe af individer, der hver især har en masse holdninger, og så de kollektive processer, hvor vi lader bandet og det fælles styre. Vi organiserer os ret anarkistisk og det er en udfordring, ikke fordi anarki i sig selv er en udfordring. Men fordi mennesker er.

Egoet er principielt en fantasi, en form for hallucination, hvorfor det også er kollektivets største trussel. Samtidig er der ingen drift, intet begær uden egoet, hvorfor bandprocesser konstant er en match mellem det individuelle og det fælles. Alle Tvivlersange er udtryk for en sådan (ofte konstruktiv) konflikt. Vi lever i en tid hvor vi hylder egoet som noget autentisk, som en kerne eller ledestjerne, men glemmer ofte, at det basalt set er en fantasi hos den enkelte - ikke alle fantasier bør se dagens lys, men det lader til at være en noget overset pointe for tiden.