Friday the 6th of November 2020 / kl 20:00 / entre 50 DKK
Dør nr. 13 (DK)
Miruna (local)

Facebook Event
Pre-sale ticket

DØR NR. 13

DØR NR. 13 spiller medrivende guitarpop med skramlede punk- og postpunk elementer på et hudløst og vedkommende nudansk.
Deres vilde liveshows byder på fællessang det ene øjeblik og moshpits det næste, med uforfalskede sange der går lige i hjertet, hjernen og fødderne.
Med udgangspunkt i bands som Gasolin, Kliché, Sex Pistols og Stone Roses er Dør. Nr. 13 siden den spæde start i 2015 hurtigt gået fra at være en del af undergrunden til at opnå stor opmærksomhed bl.a. med radiohitsene ‘E45’ og ‘Kollision’ (fra debut EP’en “Krigere uden vaaben” 2017).
Sidstnævnte kunne også være titlen på bandets begyndelse, der på voldsom vis blev grundlagt efter forsanger Lasse Storm slog hovedet efter et voldsomt styrt på sin cykel og måtte syes med 37 sting. I et halvt år kunne han intet, men hans venner hjalp ham med at finde tilbage til livet ved at lave musik, hvilket skabte så stærke bånd mellem dem, at de var nødt til at blive et band.

I 2016 vandt de Karrierekanonen og har siden bl.a. haft et nummer med i X-factor, en Tuborg og Roskilde Festival reklame, artikler i Euroman, Gaffa, Politiken og Berlingske, radiohits på både P4 og P6. Spillet både Roskilde, Smukfest, Jelling og Tivoli. Udgivet 2 EP’er og et album på eget label. Allesammen udgivelser, der viser et band, som med øre for fængende melodier og en rå tilgang til det danske sprog, har medvirket til
at sparke en ordentlig dosis tiltrængt ærlighed ind på den danske musikscene, der også manifesterer sig i deres energiske liveshows.

Medlemmer: vokal - Lasse Storm. Guitar og keys - Jesper Hoff-Maltesen. Guitar - Anders Aagaard Knudsen.
Bas - Tobias Winberg. Trommer - Per Mølgaard Jørgensen



MIRUNA

MIRUNA er et band blomstrende fra Aalborgs musikalske undergrund. Bandet tager inspiration fra Post Punkens rødder, som de støber på et fundament af støjende melodiøse guitarer, tunge bas frekvenser, svævende saxofoniske harmonier, aggressive trommer, dreamy synthesizers og melankolske vokaler. MIRUNA udstråler en intensitet der driver lytteren igennem en dynamisk og intens rejse, både live og på indspilning. Bandet udgiver deres debut EP i løbet af 2020.