Vi har fået påbud fra kommunen om, at vi ikke længere må spille højt til koncerter - i praksis vil vi ikke længere kunne spille livemusik, hvilket er grundlaget for vores driftstøtte og eksistens.
Nabobygningen er opført med utilstrækkelig lydisolering, og under byggeriet advarede vi om, at det kunne føre til problemer, og det er nu gået i opfyldelse.
We have received a request from the municipality, stating that we can no longer play loud music at concerts - this means in practice that we can no longer play livemusic, which is the bedrock of our existence.
The neighboring apartments have bad sound isolation, which is something we warned about, when they constructed it.
Lyden af The Sledge er som tørt træ der flækkes langsomt af en fuzz pedal sat til 11, en rørforstærker der højlydt kaster blod op og trommestikker der brækkes. Tidligere kendt som ”Hjortene” har de bl.a. spillet mere end 130 koncerter, varmet op for Fu Manchu, Nebula, Brant Björk, Valiant Thorr, spillet en del i både Tyskland, Sverige og Norge og blev i 2018 booket til Copenhell. De har ét mål: At fange energien fra uendelig mange timers jam og sangskrivning. Tre personer i samme rum, der brænder som traktorer på marken, med sprængfarlige trommer og brølende fuzz, fanger de den rå energi og rå forbindelse til hinanden og publikum. The Sledge kræver din opmærksomhed, og sørger for at du ikke har noget valg: Deres grooves gør det umuligt at tænke på middage der skal laves, bleer der skal skiftes eller skat der skal betales. Intet kan fratage dig energien der pulserer ud fra scenen.
I 2018 udgav The Sledge deres seneste album ’On The Verge Of Nothing’ på tyske Kozmik Artifactz.
Sonic Moon er lyden af Kevin Starrs der møder Josh Homme i et syretrip i den mørke skandinaviske vinter. Det er tonstunge guitarriffs druknet i fuzz og delay båret frem af en vuggende bund, og komplimenteret af en rå, melodisk vokal. Tekstuniverset æder den sidste rest af lyset, med emner som nihilisme, sorg og vrede.
Sonic Moon blev dannet i efteråret 2016 af Jeppe Rasmussen, Emil Klinkby, Emil Damgaard Andersen og Oliver Lyngkilde. De første sange blev skrevet i et koldt og faldefærdigt hus i en forstad til Aarhus, hvor bandet samlede sig omkring en fælles kærlighed for stoner og psykedelisk rock, med forbilleder som Electric Wizard, Kyuss, Corrosion of Conformity og Monolord. I sommeren 2017 drog bandet i studiet for at indspille den første single “Lost Faces”, som høstede anerkendelse og blev “Månedens Uhørt” i musikmagasinet Gaffa.
Efter endnu en indspilning, denne gang af det akustiske nummer “Among Sheep”, var bandet klar til at indspille deres debut-EP. “In Orbit” udkom i oktober 2018, og er indspillet i Dead Rat Studios ved Jacob Bredahl (Livløs, MØL). Som en del af udgivelsen af In Orbit, tog bandet på en forårstourné i Danmark, hvor de bl.a. gav koncerter på SPOT-festival i Aarhus og Kedelhuset i Silkeborg.
Zeup er en dansk rocktrio med base i København. Zeup (udtales som det engelske ord for ”suppe”) blev dannet i 2018 af Jakob Bach (guitar, vokal), Morten Rold (bas, kor) og Morten Barth (trommer). De tre københavnere deler en fælles passion for tung analog rockmusik. Zeups musik indeholder elementer fra både stoner rock, punk og grunge, og indimellem finder man musikalske referencer til 70’ernes rockikoner Black Sabbath og Led Zeppelin.
I oktober 2019 indspillede Zeup debut-demoen A Taste of Zeup i det legendariske Sweet Silence Studios. Året efter vendte bandet tilbage til samme studie for at indspille EP’en Blind. EP’ens fire sange lyder umiskendeligt som Zeup; tunge guitarriffs, masser af groove og energi – alt sammen pakket ind i en varm og organisk-lydende produktion.
Blind indeholder både up-tempo rocksange (lyt blot til EP’ens punkede åbningsnummer Illusions) og tunge riffbaserede sange, som eksempelvis Belief og Who You Are. EP’en viser desuden Zeup fra en mere syret og bluesinspireret side på titelnummeret Blind. Zeup insisterer på at indspille deres musik ”live i studiet” uden brug af click tracks, samples, auto-tune eller andre moderne trylletricks. En fremgangsmåde som kun ganske få bands benytter sig af i vore dage. Resultatet er rockmusik, der er ægte, nærværende og beskidt på den fede måde.
