Saturday the 19th of February 2022 / kl 20:00 / entre 50 DKK
Farfars tobak (København)
and local support
In collaboration with Loppen


Facebook Event
Pre-sale ticket

Show in collaboration with Loppen in Copenhagen.

FARFARS TOBAK

Farfars Tobak har eksisteret siden 2016, og har siden da bevæget sig fra et rendyrket psykedelisk rock orkester til et band med fokus i mange retninger og med utallige musikalske inspirationer. Bandet har i de seneste år arbejdet på skabelsen af deres andet fuldlængde album. Albummet er indspillet og produceret af bandet selv i deres studie og øvelokale på Nørrebro i København i samarbejde med Christian Askehave.

Sangene har masser af inspirationer fra atmosfærisk pop og alternativ rock, med et dystert twist, men trækker, i tråd med bandets forrige udgivelse, også på inspiration fra psykedelisk rock. På albummet kan man høre musik der lyder af det danske efterår, med sange om København i regnvejr og tågede værtshusnætter.

Til en koncert med Farfars Tobak vil man kunne opleve bandet spille et stort udsnit af de sange, der i løbet af 2021 er blevet til et album, samt et nøje udvalg fra deres repetoir. Koncerten vil derfor byde på et Farfars Tobak i nye klæder bevæbnet med helt nye sange, spændte på at præsentere deres arbejde. Farfars Tobak består af Aske Kloth-Jørgensen på guitar og sang, Carl Askehave på guitar og synthesizere, Anton Fogt Pedersen på Bas og synthesizere og Oliver Paluch på trommer.