Tuesday the 11th of November 2008 / kl 19:30 / GRATIS entre
Dälek (us)
Au2pilot (lok)
DJ YngveSin (lok)

Jae, bare endnu et af vores små scoops...

Dälek befinder sig langt væk fra den kommercielle og hookhungrende del af hiphoppen. New Jersey-gruppen bander friskt elementer fra krautrock-grupper som My Bloody Valentine, Faust og Stooges med kompromisløse Public Enemy-beats og frustrerede og indadvendte tekster i stil med cLOUDDEAD. Tilsæt hertil lidt gammeldaws gadepoesi, 100 gram distortion og lidt syret electronica - og vupti! Så har du Dälek

Dälek har siden debuten, 'Negro Necro, Nekros', i 1997 konstant bevæget sig ad alternative ruter i hiphoppens landskab i en rastløs søgen efter nye udtryk. Oktopus' ultratunge beats, meditative gotiske lydflader og MC Dälek's desperate og sprogligt intense socialt bevidste lyrik har været nøglestenene i deres tidligere materiale, der har anvist andre muligheder for, hvordan hiphop kan lyde.

For at krydre aftenen til det sublime, starter Au2pilot ud med sit helt unikke univers af hjemmelavet lyd og skrattende rytmer, mens DJ YngveSin gør sit bedste for at smøre øregangene hos os alle!