Friday the 28th of June 2013 / kl 20:47 / GRATIS entre
Rank/xerox (us)
Rat Columns (us)
Jerknerds (lok)

Sidste show inden sommerferien. Kom og få dit fix!

Rank/Xerox er fra San Francisco i det amerikanske og spiller ufortrødent postpunk, som bringer tankerne hen på tidligt Joy Division blandet med en snert Wire, og tilsat et strejf af Gang of Four og lidt guitarlyd fra Zounds. Eller som der siges på internettet "...Rank/Xerox bring us their awkward, freakish punk rock vibes which sit somewhere between the creepy “messthetics” sounds of Swell Maps, Diagram Brothers and the Cravats and bleak pounding ala The Fall and Pere Ubu." .. Yes, så er den solgt!

Rat Columns er ligeledes fra det eksotiske San Francisco og mikser postpunken op med blødere melodier og lidt noisy pop for at finde sit helt eget unikke udtryk. Eller som man kan sige på engelsk "..Rat Columns is a trio from San Francisco, California that generates dark, ill-fitting pop wanderings, introspective jangle and chime, mangled noises and various points between." Og så kan vi jo lige nævne, at der er gode folk fra Total Control med i bandet, og at hele herligheden er udgivet på Smartguy Records.

Jerknerds består af fire tabere som mødes fra tid til anden i en klam kælder i nørresundby for at spille og indspille hurtige, poppede rocksange med udgangspunkt i et univers hvor selvhad og en ung og frisk "fuck it, lets get drunk"-attitude danner ramme om de til tider nærmest punkede udskejelser. Forvent intet mindre end en væg af fuzzede power-akkorder, en melodiøs legende bas, buldrende trommer og en vokal der råber ord om at pjække fra skole, at være fuld om formiddagen og at være røvhamrendes fattig.