Københavnske Lack har i mange år været kendt for at levere uforglemmelige energiske koncerter. Indtil for et par år siden var de bannerførere på den danske hardcorescene, men efter udgivelsen af den kritikerroste ”Blues Moderne: Danois Explosifs” begyndte bandet at ændre sig. De var kørt fast i hardcore genren, og havde lyst til at udvikle sig i en mere rocket retning. Denne udvikling har resulteret i pladen ”Be The Pulse”, som netop er udkommet på Playrec. Selvom man stadig aner bandets hardcore rødder, er pladen mest af alt et bevis på, at Lack har udviklet sig til at være et rockband. Store dele af den danske presse, har taget godt imod pladen, men hvis man rigtig vil se Lack folde sig ud, skal man opleve dem live.
Svenske Alarma Man har også gæstet 1000Fryd flere gange tidligere. Senest spillede de et helt igennem fantastisk show sammen med C Aarmé. Hvis du troede du ikke kunne lide nstrumental post punk, så tro om igen. Alarma Man giver den seriøst gas. Rytmer som mælk, og melodier som honning – ingen tvivl om det.
Københavnske The Unit har modtaget flotte anmeldelser for deres beskidte garage rock, og de skulle efter sigende være et fremragende live band.