Hver tirsdag arbejder en flok frivillige og hårdt prøvede aktivister på at lave vegansk og økologisk folkekøkken på 1000Fryd. Vegansk betyder, at der ikke er brugt animalske ingredienser i madlavningen, hverken kød eller mælkeprodukter. Det har vi valgt, fordi produktionen af kød og mælkeprodukter er meget energikrævende. Det er mere økologisk bæredygtigt at spise kornprodukter og grøntsager, og derudover er de forhold dyrene lever (og dør) under i landbruget fuldstændigt uacceptable. Med det veganske folkekøkken ønsker vi at skabe et alternativ og vise at man sagtens kan lave lækkert og næringsrigt mad uden flødesovs og hakkebøffer... ..Og så er folkekøkkenet også røgfrit. Så medbring glad dine børn med mere. Men indtil dagen oprunder kan du jo tjekke Nedenstående links for at finde ud af, hvad der er galt med verdenen...
Klub Taktlös er atter tilbage efter en længere pause. Taktlös er 1000Fryds faste arrangement indenfor grammofonmusik, er ganske gratis og kører hver tirsdag. Klub Taktlös vil før, under og efter folkekøkkenet skabe dejlig stemning med yndige toner frem til lukketid. Skiftende lokale pladevendere skaber et stemningsfyldt lokale med groovy atmosfære på lyttevenligt niveau. Arrangementet er tilmed også røgfrit.
Aftenens djs skulle have været Bought Landings DJ-krew, men de har desværre meldt afbud. Det betyder dog ikke at du ikke kan nyde indie på 1000fryd denne aften for vi har selvfølgelig skaffet et par erstatnings-dj's.