Friday the 19th of May 2006 / kl 19:00 / GRATIS entre
Marvins Revolt (kbh)
Bought Landings (9000)
Charlie Don't Surf (9000)
Venn (9000)

Kulturmagasinet Skopet er begyndt at arrangere koncerter og tjek hvad de har i posen til dig...

Tabte du også hat og briller
og kæbe og øjne og
tid og rum
da du hørte Marvins Revolt på sidste års Roskilde Festival, Spot Festival m.m. eller bare over deres selvfinanserede superdemo, der fejede selv det stiveste succesband mentalt af den store highway??
Marvins Revolt fra København gør det godt. Endda rigtig godt. Denne fredag i den varme maj har vi alle muligheden for at rocke, synge og danse med til deres energiske støjrock, der er en kæmpe bevægende gren med store flotte blade, udvokset af træet, der har sine rødder i det tidlige Sonic Youth, My Bloody Valentine og Shellac. Det bliver ikke så lidt af en fest, hvor det også skal fejres, at Marvins Revolt på det tidspunkt har et album klar på Quartermain Record!

Har I set, har I set, hvem der er hoppet på denne karet? Bought Landings er atter engang på 1000Fryd og minsandten om ikke der er debut til grønskollingerne fra Charlie Don't Surf. Det vil sige at denne aften ikke kan sige sig fri for at være indie-inficeret og amerikaniseret - for det er naturligvis indierock US-style. Løst spillet, men godt skruet sammen. Fluks ind på www.charliedontsurf.dk

Nej nej nej hvad sker der nu?! Den gode dj Dreier som vi kender fra International Karate og Tribeca Tunes er selv begyndt at spille indierock, og denne aften skal han spille live for første gang. Han hedder Venn.
Hør hans musik på www.myspace.com/venndk

Gratis støj:
Marvins Revolt - Exploding suns
* * *

Det siger de strenge dommere:

Geiger.dk
Isoleret set er Marvins Revolt en af de bedste cd’er, jeg har hørt i år – demo eller ej. (Claus Falkenstrøm)

Gaffa
Månedens demo!
Lyden er amerikansk, og bandet er fra København. Men hvor er pladeselskabet henne? Marvins Revolt er et helt andet sted end den trendy engelske lyd, og får måske svært ved at sælge deres idé til et dansk pladeselskab, selvom jeg er sikker på, at der er lyttere til det derude både i ind- og udland. (5 stjerner ud af 6)

Musiklandet.se
Danmark är knappast en musikaliskt retarderad granne i mina ögon längre. En hel del guldkorn finns faktiskt att upptäcka bortom all skitmusik. Indiescenen är knappast lika stor som i Sverige men den finns, någonstans. Och ett av de guldkorn som gömmer sig är tveklöst Marvins Revolt. Underbart ostädad och rastlös indierock förmedlad i sex jämnstarka spår.
Och precis lika abrupt som ep:n inleds avslutas den också. Det är bara att tacka och ta emot. (Alex Regnér)

Arrangementet er røgfrit.