Doí spiller atmosfærisk og nedtonet guitar poprock. Med inspiration i det nordiske, eftertænksomme univers blander de virkemidler fra den amerikanske støjrock og den britiske shoegazerscene. Med et virvar af instrumenter, en tight rytmegruppe og en karismatisk vokal, tryllebinder Doí musikalsk. Doí har I løbet af foråret været at finde på årets udgave af SPOT-festivalen, P3’s Radiohuset rocker og den lokale Way Up North festival.
Late Night Venture udforsker spændingsfeltet mellem støjens poesi og lysende melodiforløb. Med et touch af desperation svæver Søren Hartvigs højtstemte vokaler over støjende guitarflader, knitrende synthfigurer og et tyngdefuldt, men bevægeligt beat. Deres seneste anmelderroste album er bla. kåret til årets album på undertoner.dk og singlen “modesto”, har ligget solidt placeret på det elektriske barometer.