Sunday the 17th of June 2007 / kl 18:00 / GRATIS entre
Jason Anderson (us)
Ghost Mice (us)
Dusty Awe (9K)

Åhh, det bliver så dejligt.. Som en frydefuld tur i skoven på en forårsdag eller en dukkert i havet blåt. Jep, intet mindre..

Jason Anderson vender tilbage til 1000Fryd, denne gang med et band! Jason Anderson er måske bedre kendt som Wolf Colonel, men de er begge én og samme herre som også har en fortid i The Microphones. En en-mands singer/songwriter kampmaskine, som spiller på alle facetter fra akustisk folk-agtig til powerindiepop. Inspirationskilderne er lige så mange som de er forskelligartede, fra de indlysende antifolk helte Moldy Peaches til Hüsker Dü, Jet ski og Wisconsin.

Jason Anderson var på disse kanter for to år siden sammen med Kimya Dawson fra Moldy Peaches. Men selv uden Kimya skal det nok blive medrivende intens og involverende. Sidste gang formåede Jason at samle hele publikumsskaren på selve scenen og mon ikke der er lagt i ovnen til flere tossestreger og synge-med-lege.

Ikke så dårligt makker. Amerikanske Ghost Mice kigger forbi 1000fryd bevæbnet med en guitar og en violin. Så kan du tro at det bliver noget med livsbekræftende folk-agtigt akustisk punket gang i den. Eksempelvis har de så meget knald i låget, at de har turneret europa på tommelen. Stik den.

Dusty Awe dukker op igen... En aften med varme gensyn!

Vi starter tidligt fordi vi skal op og slave dagen efter.

Nåeh ja, ryg mange smøger hjemmefra for koncerten er røgfri.