BEVAR 1000FRYD! (ENGLISH BELOW)

Vi har fået påbud fra kommunen om, at vi ikke længere må spille højt til koncerter - i praksis vil vi ikke længere kunne spille livemusik, hvilket er grundlaget for vores driftstøtte og eksistens.

Nabobygningen er opført med utilstrækkelig lydisolering, og under byggeriet advarede vi om, at det kunne føre til problemer, og det er nu gået i opfyldelse.

Vi har en underskriftskampagne her - https://www.skrivunder.net/bevar_1000fryd


SAVE 1000FRYD!

We have received a request from the municipality, stating that we can no longer play loud music at concerts - this means in practice that we can no longer play livemusic, which is the bedrock of our existence.

The neighboring apartments have bad sound isolation, which is something we warned about, when they constructed it.

There is a signature campaign here - https://www.skrivunder.net/bevar_1000fryd

Moments

Throughout the past 40 years, many people have had personal and shared experiences at 1000fryd!

We want to save 1000fryd, because it is full of history and it contributes greatly to the cultural life in Aalborg.

Wednesday the 19th of November 2008 / kl 19:30 / GRATIS entre
Smoke or Fire (us)
Fake Problems (us)
Mighty Midgets (lok)

Smoke or Fire er Fat Mikes yndlingsband!! Så må det jo være godt. De er samtidigt signet på Fat Mikes eget pladeselskab Fat Wreck Chords – så det er endnu en grund til det må være godt.

Smoke Or Fire er det seneste skud på stammen af bands fra Boston, som smider flere gode punk bands ud, end Peter Skaarup lukker lort ud. Bandet spiller post-hardcore, som er inspireret af Hot Water Music og Avail, men tilføjer også elementer af Americana, the Replacements og Bruce Springsteen. Smoke or Fires lyd kan bedst beskrives som en blanding mellem Against Me, NoFX, Strike Anywhere, Guns ’N’ Roses, Dead to Me og Dillinger Four. Det var name-dropping nok for denne gang. :-)

Deres debutalbum ”Above the City” er co-produceret af Fat Mike, og blev udgivet i marts 2005. Det er 14 sange, som løber op på lidt over 20 minutter, så det er lige ud af landevejen og smæk for skillingen. Deres lyrik er socialt orienteret og meget samfundskritisk, og den er et udtryk for forsangers Joe McMahons egne tanker om verden omkring os. I 2007 udkom deres andet album ”This Sinking Ship”, som fortsætter hvor de slap på deres første album. Albummet manifesterede bandet som et af de mest interessante amerikanske punkbands pt.

Deres liveshows er blevet rost til skyerne, så det bliver et spændende show på Fryds brædder. Som en lille bonus info kan det nævnes, at deres trommeslager er den gamle trommeslager fra From Ashes Rise.

Fake Problems er fra Gainesville, USA, og spillede på fryd i marts i år, og folk der var der den dag, fik en oplevelse, de sent glemmer. Og det samme bliver helt sikkert tilfældet denne dag. De spiller punk folkrock, alternativ countrypunk, pop-punk eller hvad man nu kalder den slags gøjl. Eller måske bare en blanding af alle disse genrer. Så er du til Against Me, the Weakerthans, Billy Bragg eller Mischief Brew, er du helt sikkert også til Fake Problems. Det skal også nævnes, at Fake Problems har været på tour med Against Me, Anti-Flag, Street Dogs og mange flere rundt omkring i USA.

Deres debutalbum ”How Far Our Bodies Go” blev udgivet i 2007, og har fået flere gode anmeldelser end AaB har tabt kampe i superligaen i år (og det er over-mange). Bl.a. den her: http://www.punknews.org/review/6266, hvor punknews.org kalder pladen en af de bedste punkplader i 2007.

Mighty Midgets er de lokale helte i dagens anledning. Da det er bandets koncert nummer 100 vil de første 10 mennesker i døren få cd’en Plug-N-Play gratis med. Måske der kommer flere gimmicks.

De har spillet shows i Irland, Nordirland, England, Skotland, Tyskland, Belgien, Holland, Sverige og Tjekkiet. Al denne live aktivitet har medført at Mighty Midgets har delt scene med bands som Streetlight Manifesto, the Unseen, the Observers, Real McKenzies, Voice of a Generation, MDC, Blisterhead, Zatopeks, Johnie 3, Runnin' Riot og mange flere.

Bandet er kendt for deres livlige live koncerter og dårlige humor. Folk der har set Mighty Midgets glemmer dem ikke foreløbig, med mindre de tager til after-party med bandet. Mighty Midgets er anti-racistisk, anti-sexistisk, anti-fascistisk og anti-homophobisk, men også anti-politisk korrekthed, og anti folk som er anti-alt. Sidst, men ikke mindst er bandet pro-party.

Et af vildeste shows på 1000fryd i lang tid. Der vil være lidt til hver en sød tand, samt lidt til de hårde drenge. Kom tidligt – både så du kan få din gratis Mighty Midgets cd, men også fordi showet starter tidligt, da der er nogen, der skal på arbejde, skole eller lave ingenting dagen efter.